Walk holdet
Nyt Walk-hold i Fredericia Løbeklub – Kom med på bølgen!
Gå-træning er blevet en stor ting! Familier tager på walk-ferie, og flere og flere motionsløb tilbyder nu walking som en fast del af programmet – også vores lokale Hannerupløbet har haft stor succes med det. Derfor starter vi nu et nyt walk-hold i Fredericia Løbeklub!
Hvem er holdet for?
Walk-holdet er for alle, der gerne vil gå – men med lidt mere intensitet og målrettet træning. Det er perfekt til dig, der:
✅ Vil i bedre form gennem gå-træning
✅ Ønsker at opbygge kondition til senere at kunne løbe
✅ Allerede løber, men har haft en skade og vil træne dig op igen
✅ Ikke længere kan løbe, men stadig vil være en del af det sociale fællesskab
Hvad kan du forvente?
Vores walk-træner er en erfaren DGI- og DAF-certificeret løbetræner med over 10 års erfaring. Træningen minder derfor om et klassisk løbehold – bare med fokus på gang.
Vi arbejder med fire tempoer, så du kan tilpasse træningen til dit niveau:
- 1 Almindelig gang (Bruges som pause tempo, til at få pulsen ned)
- 2 Rask gang (Her kan man stadig føre en samtale)
- 3 Højt tempo gang (Her kan vi svare med korte sætninger ja, nej okay)
- 3+ Max tempo I gang ( Her snakker man ikke sammen, men koncentrer sig om teknik, trække vejret, walks svar på spurt)
Kom og vær med!
Hvis du er nysgerrig, så kig forbi Fredericia Løbeklub og prøv vores nye walk-hold. Det er en sjov og effektiv måde at træne på – og du bliver en del af et fantastisk fællesskab!
Ses vi?